Carl Nielsen: Symfoni nr. 2, op. 16 ”De fire temperamenter”
Allegro collerico
Allegro commodo e flemmatico
Andante malincolico
Allegro sanguineo
Kort før sin død i 1931 blev Carl Nielsen opfordret til at skrive programnoter til Symfoni nr. 2 i forbindelse med en forestående opførelse i Stockholm. Dette resulterede i følgende beskrivelse af symfonien og dens forudsætning: "Anledningen til Symfonien De fire Temperamenter fik jeg for mange Aar siden i en Landsbykro paa Sjælland. Der hang paa Væggen i det Værelse, hvor jeg sammen med min Hustru og nogle Venner drak et Glas Øl, et højst komisk koloreret Billede som var inddelt i fire Felter, hvori 'Temperamenterne' var fremstillet og forsynet med Titler: 'Den Koleriske', 'Den Sangvinske', 'Den Melankolske' og 'Den Flegmatiske'. Kolerikeren var til hest; han havde et langt Sværd i Haanden, hvormed han fægtede vildt ud i den tomme Luft, Øjnene var ifærd med at trille ud af Hovedet paa ham, Haaret flagrede vanvittigt omkring hans Ansigt, der var i den Grad fortrukket af Vrede og djævelsk Had, at jeg uvilkaarligt brast i Latter. De andre tre Billeder var i samme Stil og mine Venner og jeg morede os hjerteligt over Billedernes Naivitet, deres overdrevne Udtryk og komiske Alvon Men hvor forunderligt som Tingene ofte kan forme sig! Jeg som havde lét højt og haanligt af disse Billeder, kom i Tankerne bestandig tilbage til dem og en skønne Dag gik det op for mig at disse tarvelige Billeder dog indeholdt en Slags Kerne eller Ide og,-ja tænk-oven i Købet en musikalsk Undergrund!'