![]() |
Dimitrij Sjostakovitj (1906 – 1975)
Dmitri Sjostakovitj blev født i 1906 i Sct. Petersborg. Han fik med kælenavnet Mitja og blev, fra han var 9 år, undervist i klaver af sin mor, som havde gået på konservatoriet. Han kunne godt lide at komponere. Da han var 12-13 år gammel, havde han allerede skrevet ca. 30 stykker musik.
Han besluttede, at han ville være både pianist og komponist, og da han var 16 år, begyndte han på konservatoriet i Sankt Petersborg. Fire år efter afsluttede han sine studier på konservatoriet.
Han skrev både store, alvorlige symfonier og ironisk, satirisk musik. Det gik godt for ham, og i 1932 giftede han sig og fik senere to børn, Galina og Maxim. Men så forandrede stemningen sig. I 1936 kritiserede regeringen hans musik. På den tid blev mange mennesker – også nogle af Sjostakovitjs venner – myrdet, når de var faldet i unåde hos regeringen.
Sjostakovitj skrev ikke kun operaer og musik til koncertsalen, han var også en kendt filmkomponist. Under 2. verdenskrig havde Stalin andet at tænke på end om kunst og musik faldt i i hans smag eller ikke. Men efter krigen – i 1948 – blev Sjostakovitj og mange andre kunstnere igen kritiseret. Sjostakovitj følte sig aldrig tryg. Hver dag blev mennesker myrdet eller sendt til arbejdslejre i Sibirien. Det kunne også ske for ham.
Den russiske regering udnævnte i 1966 Sjostakovitj til "Sovjetunionens helt". I 1973 rejste han til Danmark for at tage imod Sonningprisen.
Sjostakovitj skrev musik lige til det sidste og døde 1975.
Februar 2008